Vejledning i makeup under kræftsygdom

Anna Sick matas2 webDBO-kreds Vendsyssel har i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i Hjørring afholdt sit første arrangement i 2015.

19 kræftramte kvinder mødte op til en god aften på Hjørring Sundhedscenter. Medarbejdere fra tre Matasforretninger fortalte og viste, hvad makeup kan gøre for personlig velvære under og efter en kræftsygdom. De ansatte fra Matas havde medbragt kurve fyldt med makeup. Det var ikke den store festmakeup, men velegnede produkter til dagligdagen. De ansatte fra Matas kom med mange gode råd og kyndig vejledning. De fremmødte afprøvede de forskellige råd på sig selv, så de på egen hånd kan lave det fremover.

Det var en fantastisk oplevelse at se, hvordan kvindernes ansigt lyste op, når de så sig selv i spejlet. Der var kommet mere karakter og glød i ansigtet. Der blev lagt vægt på, at det var de små, enkle ændringer, der skulle til. Ting, som man kan bruge i hverdagen, og som giver større tilfredshed med udseendet. Aftenen igennem var der god stemning med højt humør og masser af snak.

Sygeplejerske Helle Sort fra Brystkirurgisk Ambulatorium fik i aftenens løb også en faglig snak med de fremmødte, der ønskede det.

Du kan læse mere om DBO-kreds Vendsyssels kommende arrangementer ved at klikke her.

Tekst og foto: Anna Sick, DBO-kreds Vendsyssel