Væltet omkuld af senfølger

Josina ligger ned webOnsdag d. 1. oktober 2014 udkom bogen ‘Senfølger efter kræft. Sådan kommer du videre’.

Bogens forfatter er den 47-årige Josina Bergsøe, der fik konstateret brystkræft i 2010. Hun fik ikke oplyst, at senfølger rammer omkring 40-60% af alle kræftpatienter, så hun forventede at blive rask efter endt behandling for brystkræft.

Desværre fik hun senfølger i form af tørre slimhinder i øjne, mund og skede, ømme muskler og led, den såkaldte ‘kemohjerne’, søvnbesvær og nedsat syn og hørelse.

Josina Bergsøe undersøgte hvilke senfølger, der kan gøres noget ved, og hvilke man skal lære at leve med. I bogen fortæller hun meget direkte, hvordan senfølger påvirker hendes hverdag, sexliv og selvopfattelse, og hvad hun gør for at komme videre. Hendes fortælling ledsages af interviews med landets førende eksperter inden for senfølger, og disse eksperter giver også læserne gode råd til at komme videre.

Desuden fortæller 19 kvinder, hvoraf de fleste har haft brystkræft, hvordan senfølger påvirker deres liv. Bogen henvender sig som den første af sin slags direkte til andre kvinder med senfølger.

Du kan læse mere på bogens Facebookside her.

 

 

Senfølger forside web2Josina Bergsøe fik konstateret brystkræft i 2010 og skrev i 2011 Tabuknuseren om sit sygdomsforløb. I 2012 modtog hun FEMINAs kvindepris for at sætte fokus på brystkræft, og i 2013 blev hun formand for fonden A Race Against Breast Cancer.

 

 

 

Senfølger efter kræft. Sådan kommer du videre.
Forlaget Frydenlund

Foto: Charlotte Trippetti