DBO-kreds Aarhus satte fokus på personlig tøjstil

Alice web Alice med kvinde webTorsdag d. 23. oktober havde DBO-kreds Aarhus besøg af stilspecialist Alice Timmerman.

Det blev en lærerig, inspirerende og sjov aften, hvor Alice Timmerman gav de fremmødte inspiration til, hvordan de kan gøre deres tøjstil mere personlig, og hvordan de kan opnå et andet udtryk med få ændringer.

Alice Timmerman fortalte blandt andet, hvordan man kan klæde sig under hensyntagen til, hvilken kropsform og foretrukken tøjstil man har.

Ved hjælp af medbragte smykker og tørklæder illustrerede hun, hvordan man med få midler kan opnå en stor effekt.

Timmerman 4 webAlice Timmerman kom også med forslag til, hvordan man kan klæde sig, hvis man efter en brystoperation føler sig skæv i kroppen.

Stilspecialistens vigtigste budskab er, at alle fortjener et godt udseende, og at man skal klæde sig på en måde, så man føler sig godt tilpas – ikke hvad moden eller tøjekspedienterne dikterer. Hvis man føler sig godt tilpas i sit tøj, vil det afspejles i ens fremtoning.

I dbobladets næste nummer, der udkommer i februar 2015, giver Alice Timmerman mange flere gode råd til, hvordan man kan opfriske sin tøjstil.

 

 

Foto: Esther Grau Andersen, DBO-kreds Aarhus og Britt Nørbak