Brystkræftpatienter har ofte søvnproblemer

SøvnløsHvis du har svært ved at sove om natten, er du bestemt ikke alene. Kvinder med brystkræft kæmper nemlig ofte med søvnproblemer.

Søvnløshed kan både skydes den følelsesmæssige belastning ved at have fået brystkræft, og det kan også være en bivirkning af kemoterapi og antiøstrogenbehandling.

På hjemmesiden minebivirkninger.dk kan du blandt andet læse om forskellige undersøgelser, der omhandler søvnløshed og antiøstrogenbehandling.

Hjemmesiden har også en liste med inspiration til, hvad du selv kan gøre, hvis du lider af søvnløshed. Det kan blandt andet være:

* At konsultere din læge og fortælle om problemet

* At undgå at drikke væske kort før sengetid, da det er forstyrrende for søvnen at skulle op at tisse i løbet af natten

* At slappe af og få styr på åndedrættet

* At dyrke motion i løbet af dagen

* At undgå koffein, som findes i kaffe, te, cola og chokolade, i timerne op til sengetid

* At undgå at snakke i telefon eller se tv lige inden sengetid. Det virker mere søvndyssende at læse en kedelig bog

* At sørge for at soveværelset er mørkt, rent og udluftet

* At lytte til afslapningsmusik

Læs mere om søvnløshed og måder at håndtere det på her.