Forsikring ved kritisk sygdom

ForsikringDet kan være svært at finde rundt i sine forsikringspolicer, ikke mindst når man er syg og i behandling. Det er vigtigt at vide, om man overhovedet er dækket ind i tilfælde af kritisk sygdom.

Kræftens Bekæmpelse har i mange år kæmpet for, at alle aggressive former for kræft i blod og bloddannede organer bliver omfattet af forsikringen ved visse kritiske sygdomme. Kun tre pensionskasser har foreløbig valgt at medtage disse sygdomme.

– Vi bliver ofte kontaktet af skuffede kræftpatienter, der har fået afslag på udbetaling af forsikring ved kritisk sygdom. De beder os om at gribe ind overfor selskaberne, som de mener, kun er ude på at tjene penge. Men helt så enkelt er det ikke, fortæller Lars Kofoed, der er Social- og Sundhedspolitisk konsulent i Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse vil tage kontakt til alle selskaberne, men du kan også selv være med til at få ordningerne udvidet.

Læs mere om forsikring ved kritisk sygdom her.